I midtpunktet af Bakhtins teori om karneval og litteratur står festen
som grænseoverskridelsens tid og sted, som
en tidsbegrænset befrielse for den herskende sandhed og det
herskende samfundssystem, en midlertidig ophævelse af alle hierarkiske relationer, privilegier, normer og forbud. Det var en reel
fest, en opbygningens, forandringens og fornyelsens fest. […]
Fremmedgørelsen var væk for en stund.
