Fastelavnsoptog i Vanløse 2012 - søndag d. 19. februar kl. 12.00 fra Vanløse Torv

Til alle jer, der er i gang med at planlægge vinterferien. Den sidste søndag i ferien er fastelavnssøndag, og så er det altså i Vanløse at det sner, eller lad os håbe på høj sol, for Tryllehaven er i gang med forberedelserne til årets store fastelavnsoptog søndag den 19. februar, hvor alle vælter ud på gaden, i kostumer og forklædninger, trommende, syngende i en sælsom parade, der varsler vinterens endeligt. Det er for børn og granvoksne sjæle, det er en tradition og en folkefest. Der vil være musik og overraskende indslag undervejs og bagefter skal der sjippes langreb på torvet, danses bulgarske danse og hvis kulden bider, kan man varme hænderne om en bagekartoffel, lytte til varmblodsorkestret og trampe til trommernes rytmer.

Kl. 12. søndag den 19. februar går optoget på gaden og de motoriserede køretøjer må vige fra Jernbaneallé når vejen spærres af til ære for folk og fæ. Men kommer man til torvet inden da, kan alle udklædte børn blive fotograferet gratis fra kl. 11.30 af en sand fotograf, nemlig Frans fra kajs foto. Billederne kan så senere hentes i forretningen på Ålekistevej. Årets foto-kulisse bliver sansynligvis en rutebil fra svundne tider.

 

Ligenu kan man se masker af pap-mache udstillet i vinduerne i bydelens forretninger. De er udlånt af Tryllehaven og vil man låne ræve-masken eller een af de andre til optoget, er Tryllehavens Forklædningskonsulat åbent for henvendelser. Der er også et æselkostume for to, så hold jer ikke tilbage men ring 2064 9022.

I hele februar kan man se en udstilling på kulturstationen af sorthvide fotos fra sidste års fastelavnsoptog, taget af Lars Emil Stubbe Teglbjærg. Det er så sanseligt som vinterpels og vintersol og udklædninger, æsler og børn i alle afskygninger. Kom og gense den cello-spillende vaskebjørn, giganten med de mange hoveder, ugledivaen på stylter og æselprinsessen fra Peru.

Støttet af:

kajsfoto

udstillINgsbiLleDe

TRYLLEHAVEN præsenterer LOKAL BESTØVNING

TRYLLEHAVEN - lokal bestøvning er støttet af tidligere Miljøpunkt Vanløse og CESOL. Følg med på projektet på:http://lokalbestoevning.blogspot.com/

Bibygget vokstavle

MASKER på Jernbane Allé

find masker ... gå på opdagelse på Jernbane Allé!

L1050536[1].JPG

AKTUELT - pressemeddelelse

Kom til det store fastelavnsoptog i Vanløse d.6/3 kl. 12.00 på Vanløse Torv. Der kommer trupper fra nær og fjern, kendte og nye, hvor der kan nævnes: Slagkraft, Brunette Bros fabelagtige genbrugsorkester med rablende gale indslag, cellofidleren Grimano fra Sandkulen i Hamburg, GOGO- trash med genbrugskostumer fra Berlin, den sydfynske afdeling, som sidste år troppede op med gigantpavekatten, Papirtigrene med sælsomme gigantiske væsner, Shohreh med sin iranske tromme, æsler og lokale musikanter fra tryllehavens netværk.

Der vil blive uddelt varme kartofler til alle og bøder og overskæg til de uudklædte.

Alle udklædte børn kan blive fotograferet på Vanløse torv i en æsel-kulisse, og senere hente fotografierne gratis hos Kajsfoto på Ålekistevej.

Det er drømmen om et karneval der involverer alle deltagere og en iscenesættelse af byrummet, som driver arrangørene til denne tilbagevendende tradition i Vanløse.

Tryllehaven har masker udstillet i Grundstof, Børnekompagniet, Stella&Pedro, Tang Sko og Frk. Svendsen og i Miljøpunkt Vanløse på Jernbane Allé vil der være udstillet et af GOGO-TRASH' kostumer, således at man frem til optoget kan hente inspiration til de store genbrugs-kreationer og parykker.

Hvis man vil låne en af maskerne til fastelavnsoptoget kan man henvende sig til Tryllehaven og der er stadig gadehjørner til lokale lirekassemænd, kanonkonger, polkadansere, showæsler, linedansere, sabelslugere, susafonspillere, sæbebobler, abedressører, styltegængere, ethjulcyklister og blomsterkastere som har lyst til at pådrage sig særlig opmærksomhed under optoget.

Se også www.vanloese.dk

Fastelavnsoptoget 2011 er støttet af: Vanløse Lokaludvalg, NORDEA FONDEN og Miljøpunkt Vanløse

Sponorater fra: Kajs Foto og IRMA Jernbane Allé

Kattepaven

genbrug & fastelavn

Genbrug og fantasifuld udnyttelse af det, der er for hånden, er en stor del af glæden ved fastelavn og det at springe i nye forklædninger.

I gamle dage var fastelavnsfestlighederne jo den sidste løssluppenhed, der fik afløb inden tiden med faste og ingen kødspiseri. Meget oplagt på den tid af året hvor forrådskamrene var ved at være tømte, julesulen spist og de sidste grønlangkål under sneen skulle række som grønt indtil de første spirer begyndte at vælte op af jorden.

Fasten er udvandet som den del af traditionen, og vi skal nok klare os velnærede gennem resten af vinteren, men til gengæld lever vi i en tid, hvor der hele tiden stilles spørgsmålstegn ved vores overforbrug og den CO2-belastning som er følge af bl.a. vores kødspiseri.

Men at undvære og skære ned på forbruget kan også være et påskud til at tænke i, hvad vi kan få ud af fællesskabet og de forhåndenværende materialer, rester og indpakninger. Det kan være vi bliver rigere og får det sjovere, end ved at bestille alt gennem et vare-katalog.

På den måde bliver æsel-kuren til en fest og når Tryllehaven inviterer til optog - er det med budskabet om at genbrug og fantasi går hånd i hånd. Ved at skabe nyt ud af gammelt – og nye traditioner ud af de gamle, kan vi i fællesskab blive modstandsdygtige overfor olie-kriser og kødkriser, æsel-kriser og hvad der ellers måtte komme.

Fra Berlin kommer GOGO-TRASH – en lille trup i særdeles flot forklædning, der selv har skabt deres kostumer af materialer, der ellers betragtes som skrald. Et af deres kostumer kan ses i Miljøpunkt Vanløse frem til optoget og den 6.marts vil et skralde-orkester byder op til dans på torvet.


gogo-trash-kostume.jpg

SØGES

TRYLLEHAVEN søger MASKEBÆRERE til fastelavnsoptoget!
Maskerne er pt. udstillet i: GRUNDSTOF, BØRNEKOMPAGNIET, STELLA&PEDRO og FRK. SVENDSEN på Jernbane Allé, men vil gerne på gaden den 6. marts som del af optoget.
RING 20649022

TRYLLEHAVEN  søger desuden lokale lirekassemænd, kanonkonger, polkadansere, showæsler, linedansere, ethjulcyklister og blomsterkastere som har lyst til at pådrage sig særlig opmærksomhed under optoget.

IRMA sponsorerer kartofler

L1020621.JPG

Æselstatister fundet!

iiiiiiiiiiiiiiiiiiAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!

Udgiv indhold